APV værktøj for gravide

Her kan I f.eks. tjekke:

- Er den aflastning, der opnås ved siddende arbejde, jævnt fordelt over arbejdsdagen?

- Der bør maksimalt være 1-1½ timer med gående/stående arbejde i mellem hver aflastningsperiode. Er aflastningen tilrettelagt på denne måde?

- Hvis ikke der er mulighed for aflastning med siddende arbejde, tilbydes der i stedet pauser?

Tages der højde for, at behovet for aflastning stiger hen gennem graviditeten? Det kan f.eks. være nødvendigt med en hvileplads i de sidste måneder

Her kan I for eksempel tjekke:

- Om arbejdet er organiseret med pauser og variation

- Arbejdsstedets indretning f.eks. særlige pladskrav

- Adgang til egnede tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub af ting eller forflytning af personer

Her kan I f.kes. tjekke:

- Om de ultralydsbærende dele af et ultralydsapparat er isoleret fra de dele, som operatøren berører under sit arbejde – og helst med luft.

- Om de ultralydsbærende dele i apparater, f.eks. hornet på et ultralydssvejseapparat og emner/ væsker er afskærmede, så den gravide undgår berøring.

Her kan I f.eks. tjekke:

- Dosis ved arbejde i lokaler med røntgenapparater, f.eks. ved arbejde med røntgendiagnostikanlæg til medicinsk og veterinært brug, industrielle røntgenanlæg og acceleratorer til teknisk bestråling.

- Radioaktive kilder, hvor den eksterne bestråling kan forventes at overstige 1 mSv f.eks. fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler, scintigrafi af patienter og gammaradiografi i åbne anlæg.

- Radioaktive kilder, hvor den interne bestråling forventes at overstige 1 mSv, er f.eks. arbejde med jodering med I-125 og pleje af terapipatienter (fx I-131 og Sr-89).

Ekstremt lavfrekvente felter (frekvenser under 300 Hz) er f.eks. i:

- Modstandssvejsning (punkt- og pressesvejsning)

- Elektrosvejsning

- Større induktionsovne

- Kraftværker

- Transformere.

- Ekstremt lavfrekvente magnetfelter

Radiofrekvente felter (frekvenser fra 10 kHz til 300 GHz) er f.eks. i:

- Radar- og mobilantenneanlæg

- Medicinsk udstyr til kortbølgebehandling

- Anlæg til hærdning af lim

- Anlæg til plastsvejsning.

- Basisstationer til mobiltelefoni.

- Kortbølgebehandling

- Anlæg til plastsvejsning

- Hærdning af lim f.eks. i træ- og møbelindustrien.

I kan f.eks. tjekke:

- Om den gravide anvises lettere og ikke-kraftbetonet arbejde, når hun arbejder i forholdsvis varme omgivelser.

- Om der tages højde for forværrende faktorer, når varmebelastningen vurderes. Det kan f.eks. være høj luftfugtighed og direkte varm bestråling fra sollys eller ovne.

Kræftfremkaldende stoffer og materialer:

Ethvert kræftfremkaldende stof anses for at udgøre en fare for graviditeten, medmindre det er dokumenteret, at stoffet ikke påvirker fosteret.

Det er ikke alle kræftfremkaldende stoffe, der er til fare for fosteret, selv om den gravide er udsat for stofferne, f.eks. asbest, respirabelt kvarts og formaldehyd. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer skal under alle omstændigheder altid foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Behov for særlige foranstaltninger til at beskytte gravide afhænger af, hvilket stof eller materiale der er tale om.

Hormonforstyrrende stoffer:

Eksempler på hormonforstyrrende stoffer er nogle bekæmpelsesmidler, som bl.a. prochloraz og azoler (anvendes i gartnerier). Endvidere f.eks. bisphenol A samt phthalater, der typisk bruges som blødgørere i nogle plasttyper og i hud- og hårplejemidler.

Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler:

Stoffer og materialer med indhold af flygtige stoffer, især organiske opløsningsmidler, kan udgøre en risiko for fosterskader. Organiske opløsningsmidler i koncentrationer, der ikke giver helbredsskader hos den gravide, kan alligevel udgøre en fare for fosteret, så der vil være behov for, at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte graviditeten.

Bekæmpelsesmidler:

Kemiske bekæmpelsesmidler kan udgøre en fare for graviditeten. Gravide må derfor ikke blande eller udbringe bekæmpelsesmidler eller rengøre sprøjteudstyr. De må ikke opholde sig i væksthuse, hvor der udbringes bekæmpelsesmidler.

Normalt må der først ske re-entry og arbejde i væksthuset 2 døgn efter, at der er sprøjtet, og der er gennemført en grundig udluftning.

Gravide bør undgå at arbejde i væksthuse, hvor der har været udlagt kendte eller mistænkte fosterskadende bekæmpelsesmidler. Den gravide skal under alle omstændigheder altid bruge beskyttelseshandsker, der beskytter mod det pågældende pesticid, og gennemføre jævnlig håndvask – især før drikke-, spise-, ryge- og toiletpauser.

Bly og blyforbindelser:

Tungmetallet bly og blyforbindelser er skadelige for fostre også ved udsættelse for lave koncentrationer.

Kviksølv og kviksølvforbindelser:

Tungmetallet kviksølv og kviksølvforbindelser anses for skadelige for fostre også ved lave koncentrationer.

Anæstesigasser:

Anæstesigasser er f.eks. halothane og lattergas. Anæstesigasser mistænkes for at kunne udgøre en fare for gravide.

Cytostatika og andre lægemidler:

Lægemidler af typen cytostatika kan udgøre en fare for gravide.

Enkelte andre lægemidler anses for at kunne udgøre en fare for gravide, særligt visse antibiotika såsom tetracyklin, aminoglykosider og sulfonamider.

Lægemidler, der ikke må gives til gravide, anses som udgangspunkt som en fare for graviditeten.

Kvælende gasser:

Kulilte, blåsyredampe og andre kvælende gasser kan medføre iltmangel.

For kulilte er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at fosterets blod har en betydelig stærkere binding til kulilte, end den gravides blod har.

Kemiske stoffer, der optages gennem huden:

Stoffer, der kan trænge gennem huden, har en særlig markering (H) i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier. Der kan være stoffer, som trænger gennem huden, der ikke er markeret i listen over grænseværdier.

Er den gravide udsat for smitte med røde hunde (Rubella)?

Infektion med røde hunde udgør en betydelig fare for fosterets sundhed, hvis den gravide bliver smittet inden for de første 20 uger af graviditeten.

Smitterisikoen er lille, fordi de fleste her i landet er vaccineret eller har haft sygdommen. Det er nødvendigt, at tage en blodprøve for at afgøre, om en person er immun, da mange andre virusinfektioner kan give symptomer, der ligner røde hunde.

Er den gravide udsat for smitte med toxoplasmose (Haresyge)?

Toxoplasmose kan opstå ved smitte fra inficerede pattedyr. Den hyppigste smittevej er ved at spise utilstrækkeligt tilberedte kødretter og andre kødprodukter fra smittede dyr. Smitten kan også overføres fra huskattens ekskrementer via jordforurenede grøntsager og via rengøring af kattebakker. De udsatte kan f.eks. være dyrlæger, dyrlægeassistenter, slagteriarbejdere, beskæftigede inden for landbrug og kennelpersonale. Hvis en blodprøve har fastslået immunitet over for toxoplasmose, kan den gravide ikke blive smittet.

Er den gravide udsat for smitte med skoldkopper (Varicella)?

Fosteret kan blive smittet og i sjældne tilfælde (2 %) få misdannelser, hvis den gravide får skoldkopper inden den 21. svangerskabsuge. Der kan være fare for smitte af gravide f.eks. på daginstitutioner og i skoler, når der er udbrud af skoldkopper blandt børnene. Hvis den gravide ikke er immun, må hun i en sådan situation ikke arbejde før den 21. svangerskabsuge.

Er den gravide udsat for smitte med den 5. børnesygdom (Erythema infectiosum, parvovirus B 19 eller lussingesyge)?

2/3 af voksne kvinder er immune, hvilket indebærer, at både den gravide og fostret er beskyttet mod infektionen. Hvis den gravide ikke er immun og inficeres, kan smitten overføres til fostret. Dette har næsten aldrig konsekvenser for barnet ved smitte efter 20. uge. Bliver fostret smittet før 20. uge, er der en lille risiko for abort eller fosterdød.

Er den gravide udsat for smitte med cytomegalovirus-infektion (CMV)?

En aktiv infektion med CMV hos den gravide kan medføre risiko for varige skader på fosterets centralnervesystem.

Pleje af børn i førskolealderen i børneinstitutioner kan udgøre en risiko for smitte. Medarbejderen kan selv forebygge ved at sørge for bl.a. god håndhygiejne, ikke at spise af samme bestik som børnene eller af deres levnede mad og omhyggeligt at bortskaffe brugte bleer.

Er den gravide udsat for Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)?

Smitsom leverbetændelse, der skyldes smitte med hepatitis A virus, er en sygdom, der kan udgøre en fare for den gravides sundhed.

Der kan være en risiko for smitte af gravide på f.eks. asylcentre og daginstitutioner. Børn af forældre fra områder med høj forekomst af hepatitis A-virus kan være smittede – ofte uden at de selv er klar over det. Man kan undgå at blive smittet ved at være opmærksom på smittekilder og ved almindelig, grundig hygiejne.

Er den gravide udat for smitte med Leverbetændelse overført via blod (Hepatitis B)?

Leverbetændelse overført via blod, der skyldes smitte med hepatitis B-virus, er en sygdom, der kan udgøre en fare for den gravides og fosterets sundhed. Risikogrupperne er nærmere beskrevet i AT-vejledningen om arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephtalitis (TBE) (1).

Personale i døgnplejen, der arbejder under vilkår, som minder om private hjem, og hvor man ved at klienter har aktivt smitstof i blodet, er specielt udsatte for smitte. Gravide, der ikke er vaccinerede, må derfor ikke arbejde på sådanne institutioner.

Er den gravide udsat for smitte med papegøjesyge (Ornithose, Psittacose)?

Smittekilden ved papegøjesyge er fugle.

Der er oftest tale om milde sygdomsforløb, som kan ligne influenza. I sjældne tilfælde kan papegøjesyge hos gravide føre til alvorlig sygdom (lungebetændelse og blodforgiftning), abort eller for tidlig fødsel.

Arbejdsmæssig risiko for smitte er størst på fjerkræslagterier (gæs, ænder og kalkuner) i slagtesæsonen fra juni til oktober. Mennesker bliver smittet ved at indånde støv fra fjer eller dråber ved skylning. Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at gravide ikke beskæftiger sig med dette arbejde. Andre smittekilder er fugle i zoologiske haver, i dyrehandler og på dyreklinikker samt ved opdræt af fugle.

Arbejdsgiveren skal lave en vurdering af risikoen for amning, hvis ammende arbejder med eller udsættes for stoffer og materialer med følgende risikosætninger eller faresætninger:

H310 Livsfarlig ved hudkontakt

H311 Giftig ved hudkontakt

H312 Farlig ved hudkontakt

H340 Kan forårsage genetiske defekter

H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter

H350 Kan fremkalde kræft

H350i Kan fremkalde kræft ved indånding

H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

H360 Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn

H361 Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn

H362 Kan skade børn, der ammes

H370 Forårsager organskader

H371 Kan forårsage organskader

H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt

H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.

Der er stoffer og materialer, der er mærket med andre risikosætninger, som kan også have effekter, som det ammede barn kan være følsomt over for. Derfor skal arbejdsgiveren også lave en vurdering, hvis ammende arbejder med eller udsættes for følgende stoffer og materialer:

- Kræftfremkaldende stoffer og processer

- Hormonforstyrrende stoffer

- Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler

- Bekæmpelsesmidler

- Tungmetaller

- Anæstesigasser

- Kvælende gasser

- Kemiske stoffer, der optages gennem huden.

Andre påvirkninger kan også udgøre en risiko via amningen, men risikoen afhænger af, hvor stor en dosis barnet udsættes for via modermælken. Der kan især ved arbejde med meget fedtopløselige farlige stoffer – som organisk kviksølv, organiske halogenerede opløsningsmidler og enkelte bekæmpelsesmidler – være behov for særlige foranstaltninger for at beskytte amningen.

Behovet for foranstaltninger afhænger af barnets alder og af, hvor meget det bliver ammet.