Fakta: Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Fakta: Hvad er et godt arbejdsmiljø for gravide og ammende?

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for alle på arbejdspladsen, uanset om man er gravid eller ej. Men gravide og ammende har brug for ekstra beskyttelse mod fysiske og psykiske belastninger, fordi barnet og den gravide er særligt sårbare. Læs, hvordan I kan sikre gravide og ammende et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

1. Et fælles ansvar for hele arbejdspladsen

Graviditet er en glædelig begivenhed, og beskyttelse af gravide og det ufødte og nyfødte barn er en investering i den fælles fremtid. Det er derfor en fælles opgave for ledelse og kolleger at skabe gode rammer på arbejdspladsen, hvor man kan arbejde sikkert og trygt under graviditeten og den efterfølgende amning.

Der findes en række regler, som beskriver, hvad det helt præcist betyder i forbindelse med graviditet og amning. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at disse regler bliver overholdt.

Skånehensyn: Det kan I gøre på arbejdspladsen:

  • Gør det muligt at ændre arbejdsstillinger i løbet af dagen - fx at sidde ned ved stående arbejde/at stå op ved siddende arbejde.
  • Gør det muligt at ligge ned i løbet af arbejdsdagen, fx i et hvilerum. Dette er særligt vigtigt sidst i graviditeten.
  • Mulighed for hjemmearbejde de dage, hvor generne er mest udtalte.
  • Tilrettelæg arbejdstiden, så den passer både til den gravide og arbejdspladsen.
  • Fleksibelt mødetidspunkt, fx ved svær morgenkvalme.
  • Ændringer i vagtplaner (tidspunkt og varighed) og evt. fritagelse for nattevagter.
  • Mere af det administrative arbejde og mindre af det tunge og fysisk belastende arbejde.
  • Omplacering til et andet område, hvor arbejdet er mindre fysisk eller psykisk krævende.
  • Deltidssygemelding.
  • Graviditetsbetinget sygemelding i kortere eller længere tid.

Husk: Det er en stor hjælp for den gravide, at der er forståelse blandt ledere og kolleger, at kollegerne er opmærksomme, og at der er plads til, at den gravide siger fra eller beder om hjælp

2. Fysisk arbejdsmiljø: Fysiske belastninger, smitte og kemi

I forhold til graviditet og amning handler et godt fysisk arbejdsmiljø først og fremmest om at sikre, at medarbejderen ikke bliver udsat for fysiske påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø er den centrale vejledning på området. I vejledningen kan man læse detaljeret om de påvirkninger, som kan medføre en risiko for den gravide eller ammende.

Det kan I gøre på arbejdspladsen:

Undgå tunge løft, gentagne løft og hårde fysiske belastninger: Risikoen for at føde for tidligt eller hæmmet vækst hos fosteret kan stige ved fysiske belastninger fx gentagne tunge løft, manuelle flytninger af personer, træk og skub eller meget gående og stående arbejde. Kombinerede arbejdsbelastninger øger risikoen.

Undgå langvarigt siddende, stående eller gående arbejde: Graviditeten belaster kroppen, især i den sidste del af graviditeten. Den gravide har ekstra brug for variation og afveksling i løbet af arbejdsdagen. Hvilepauser (gerne med mulighed for at ligge ned) og mulighed for at få benene op kan afhjælpe mange gener.

Andre påvirkninger: Se også på, om den gravide er udsat for støj og ultralyd, visse typer af stråling (fx på hospitaler og i industrien), ekstrem varme og kulde eller er i særlig risiko for vold eller trusler.

Smitsomme påvirkninger er især relevant for gravide i sundhedssektoren og ved laboratoriearbejde. Det handler om risikoen for at blive smittet med sygdomme, som kan skade fosteret, fx røde hunde, toxoplasmose (haresyge), skoldkopper, leverbetændelse, papegøjesyge eller smitte med cytomegalovirus.

Kemiske påvirkninger handler om stoffer og materialer, som fx kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer, eller anæstesistoffer, cytostatika og andre lægemidler. Det er relevant for ansatte i dele af industrien og sundhedssektoren, men også for fx rengøringspersonale. Arbejdsgiveren skal lave en konkret risikovurdering af arbejdet med stoffer, som er mærket med de faremærker, der er angivet i vejledningen.

Find links til værktøjer om fysisk arbejdsmiljø her 

Tip: Der kan ikke sættes faste grænser for, hvor store fysiske belastninger en gravid kan holde til. Derfor skal der altid ske en konkret vurdering af den gravides arbejdsfunktion. Tal evt. med den gravides læge, hvis der er tvivl.

3. Psykisk arbejdsmiljø: Stress, konflikter og mobning

Psykiske påvirkninger kan også være en belastning for den gravide. Psykisk arbejdsmiljø handler om forholdet til kolleger og ledelse, om forholdet til kunder og om selve organiseringen af arbejdet. 

Godt samarbejde og kollegaskab er en hjørnesten i et godt psykisk arbejdsmiljø. Når samarbejdet i hverdagen er præget af tillid og gode relationer, er arbejdspladsen mere robust over for ydre pres og interne konflikter. For gravide handler det bl.a. om, at kolleger og ledelse viser forståelse, tager hensyn og træder til, når belastningerne bliver for store.

Stress og højt arbejdspres er en belastning for alle. Den gravide er i forvejen belastet af selve graviditeten, og mange oplever træthed, kvalme og andre symptomer i løbet af graviditeten. Derfor kan et højt arbejdspres og krævende opgaver opleves ekstra belastende.

Sunde arbejdsrytmer: Skiftende arbejdstider og natarbejde er særligt belastende for gravide. Arbejdspladsen bør så vidt muligt sikre, at vagt- og arbejdsplaner tager hensyn til, at den gravide arbejder i dagtimerne. Det er en fordel med fleksible mødetider, så den gravide fx kan møde en time senere i tilfælde af morgenkvalme i stedet for at melde sig syg.

Vold og trusler kan opleves særligt voldsomme, når man er gravid. Det samme gælder kunder - og med kolleger og ledelse. Fald eller slag mod maven kan i værste fald medføre blødninger fra moderkagen. Risikoen er størst sidst i graviditeten. Arbejdet bør tilrettelægges, så den gravide undgår risiko for vold.

Høje følelsesmæssige krav kan opstå i kontakten med fx utilfredse kunder, psykisk syge, mennesker i dyb krise eller personer, der er påvirkede af alkohol eller narkotika. Det stiller store krav til at kunne rumme andre menneskers følelser, at håndtere eller skjule egne følelser og til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med.

Find links til værktøjer om psykisk arbejdsmiljø her 

4. Godt arbejdsmiljø i graviditetens faser

Graviditet er ikke en sygdom, men der sker så mange ting i kroppen, at den gravide indimellem føler sig syg eller uoplagt.

  • Graviditetens første måneder: Særligt i graviditetens første måneder lider mange gravide af voldsom kvalme, som kan nedsætte deres arbejdsevne. Fosteret er særlig følsomt for skadelige påvirkninger (især kemiske) i de første tre måneder af graviditeten, fordi den grundlæggende udvikling af de forskellige organer sker i dette tidsrum.
  • Undervejs: Generelt bliver mange gener, der har med den gravides bevægeapparat at gøre, værre i løbet af graviditeten. Jo større fosteret og maven bliver, jo større vægt må den gravide slæbe rundt på. Dette kan give nakke- og lændesmerter. Fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned bør den gravide kunne veksle mellem siddende arbejde og stående eller gående arbejde. Behovet for variation med aflastning i arbejdet stiger gennem graviditeten.
  • I de sidste måneder er den gravide i særlig grad besværet, især på grund af fostrets størrelse. Fysiske belastninger skal undgås, og stående og gående arbejde bør reduceres efter behov. God variation og generel aflastning er meget væsentlig. Graviditeten belaster også kredsløbet, og den gravide kan let få hævede ben. Dette kan afhjælpes med hvilepauser med mulighed for at få benene lidt op.
5. Godt arbejdsmiljø for ammende

Når en medarbejder vender tilbage fra barselsorlov og fortsat ammer, gælder de samme overordnede krav. Arbejdsgiveren skal sikre, at der er et sundt og sikkert arbejdsmiljø, som ikke giver risiko for skadelige påvirkninger af barnet.

I AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø er der nævnt en række konkrete stoffer og materialer, som kan udgøre en risiko, og som den ammende derfor ikke må udsættes for i arbejdet. Man kan generelt regne med, at hvis arbejdsforholdene var ok under graviditeten, vil de samme arbejdsforhold også være uden risiko under amningen.

6. Forskning og fakta om arbejdsmiljø og graviditet

Flere belastninger samtidig øver risikoen for sygefravær: Risikoen for fravær fra arbejdet er næsten tre gange højere for gravide, der er udsat for 4-5 påvirkninger samtidig. De undersøgte påvirkninger er: Høje krav i arbejdet, lav indflydelse, meget gående/stående arbejde, aften- og natarbejde samt tunge løft. Alle disse påvirkninger er kendt for at øge risikoen for sygefravær - men når de optræder sammen, er risikoen altså betydelig større. (Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019).

Flere helbredsrisici for gravide med mere end én nattevagt om ugen: Gravide ansatte i sundhedssektoren med mere end én nattevagt om ugen har øget risiko for enten at miste deres foster ved spontan abort eller blive syge. Det viser resultater af flere nye studier. (Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019).

Gravide med to eller flere nattevagter har øget risiko for ufrivillig abort: Gravide ansatte i sundhedssektoren med to eller flere nattevagter om ugen har en forhøjet risiko for at abortere efter 8. graviditetsuge. (Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019).

Løft på arbejdet øger risikoen for bækkenløsning: Gravide kvinder, der dagligt løfter over 200 kg på arbejdet, har godt 40 % større risiko for at få bækkenløsning end kvinder, der ikke løfter på arbejdet under graviditeten. Risikoen stiger i takt med den daglige løftebyrde.

Aktiv Gravidpolitik - et interventionsprojekt: En tredjedel af alle gravide er langtidssygemeldt, og i gennemsnit har de 48 fraværsdage under graviditeten. Projektet 'Aktiv gravidpolitik på arbejdet. Mere trivsel og mindre fravær' skal undersøge, om man kan nedsætte det graviditetsrelaterede sygefravær ved at påvirke ledere til at have en mere aktiv gravidpolitik.

Læs mere om ny viden og forskning hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

7. Arbejdsmedicinske klinikker

De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede afdelinger på sygehusene, som undersøger, om arbejdsmiljøet er årsag til sygdomme. 

Udover at undersøge om en persons sygdom skyldes arbejdsmiljøet, kan klinikkerne også rådgive arbejdspladsen om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.

Find link til klinikkernes hjemmesider her

Tip: Den gravide kan selv henvende sig til arbejdsmedicinsk klinik. Hun kan også blive henvist af sin arbejdsgiver, af sin fagforening eller af arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen. Konsultation og rådgivning er under alle omstændigheder gratis.