Til arbejdspladsen

Inspiration og værktøj til et godt arbejdsmiljø

Når en medarbejder bliver gravid, har ledelse og arbejdsmiljøorganisation en række konkrete pligter og opgaver. Læs her, hvad I skal gøre, og find inspiration og gode råd til, hvordan I kan sikre den gravide mod påvirkninger i arbejdet, som kan være til risiko for det ufødte barn eller hendes graviditet.

1. Arbejdsgiverens pligter og opgaver

Når en medarbejder bliver gravid, har arbejdsgiveren en række konkrete forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen. De ligger i forlængelse af arbejdsgiverens generelle ansvar for, at arbejdet foregår i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven – det vil sige sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Opgaverne løses i praksis ofte af den gravides leder i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljøorganisationen. Reglerne er beskrevet i AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø.

De vigtigste krav er:

Arbejdspladsvurdering, APV: Arbejdsgiver skal lave en konkret risikovurdering af den gravides arbejde for at sikre, at der ikke er forhold i arbejdet, som udgør en risiko for fosteret, graviditeten eller den efterfølgende amning. Det gøres som regel med en APV.
Læs mere om APV. 

Tilpasning af arbejdet: Hvis I konstaterer, at der er en risiko (stor eller lille), er det arbejdsgiverens opgave at tilpasse arbejdet, så risikoen fjernes. Det kan fx være ved at ændre arbejdsstedet, ved at ændre planlægningen af den gravides opgaver, eller ved at flytte den gravide til andre opgaver. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fjerne risikoen, skal den gravide hjemsendes.
Læs mere i afsnittet Love og regler om graviditet og job.

Fleksibilitet: Det styrker den gravides mulighed for at arbejde under graviditeten, hvis hun får mulighed for at løse opgaverne med en større fleksibilitet - fx i form af fleksible mødetider, mulighed for at holde hvilepauser eller aflastning fra belastende opgaver. Aftal, hvilke opgaver som skal prioriteres højt, og hvor den gravide eventuelt kan få reduceret sine opgaver.

Løbende dialog: En god dialog med lederen er med til at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø, som igen kan medvirke til at sænke sygefraværet. Læg gerne tre samtaler ind i løbet af graviditeten, så kan I lave ændringer i det daglige arbejde, hvis det er nødvendigt. I kan ikke vide i 12. uge, hvad den gravide kan klare i 25. uge.

Husk: Det er til alles fordel, at den gravide bliver på jobbet og ikke er nødt til at melde sig syg. Det er bedre for både kollegerne og arbejdspladsen, at den gravide udfører sit arbejde 75 %, end at hun bliver sygemeldt.

2. Arbejdsmiljøgruppens opgaver

Alle arbejdspladser med flere end 10 ansatte skal have en formel arbejdsmiljøorganisation, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om arbejdsmiljøet. I store dele af det offentlige er arbejdsmiljøet lagt ind under MED-systemet, men her kalder vi det arbejdsmiljøgruppen for nemheds skyld.

I forbindelse med graviditet og amning har den lokale arbejdsmiljøgruppe to vigtige opgaver:

Arbejdspladsvurdering: Arbejdsmiljøgruppen skal medvirke til (eller stå for) at udarbejde en APV for den gravides job. Det kan ske som en del af den almindelige 3-årige APV, eller når arbejdspladsen får besked om, at en medarbejder er gravid. APV'en skal vurdere, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for fosteret, hendes graviditet eller den efterfølgende amning.
Læs mere om APV. 

Opfølgning: I skal løbende følge op på, om den gravide fortsat har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Den gravides fysiske og psykiske ressourcer ændrer sig i løbet af graviditeten. Det som er ok i uge 12, er måske ikke acceptabelt i uge 25.

Tip: Måske har den gravide svært ved at tale frit med lederen om udfordringer eller bekymringer i jobbet. Istedet kan den gravide tale med en arbejdsmiljørepræsentant, en kollega, HR eller en anden person, som den gravide har tillid til. Vær opmærksom på, at ledelsen er nødt til at kende til et evt. problem, som der skal handles på.

3. Kollegernes opgaver

Kollegernes indstilling og positive medvirken er helt afgørende, hvis arbejdspladsen skal være et godt sted at være for en gravid kollega. Samtidig kan kolleger ofte bidrage til gode løsninger, som kan være med til at aflaste den gravide og mindske de mulige belastninger.

Klare forventninger: Lederen bør være tydelig omkring, hvordan og i hvilket omfang kollegerne skal vise hensyn, aflaste og tage over, hvis der er risiko for, at den gravide bliver overbelastet. Lederen har en vigtig rolle i at formulere, hvad der forventes af kollegerne. I kan også formulere jeres værdier og holdninger i en graviditetspolitik.

Det kan kollegerne gøre:

  • Vær opmærksom på den gravides behov for aflastning, variation i arbejdet eller hvile.

  • Vis forståelse, og tag hensyn, når den gravide oplever gener som træthed, smerter eller kvalme.

  • Vær indstillet på at tage over i de situationer, hvor den gravide vil blive belastet, fx i forhold til tunge løft, langvarigt stående/gående arbejde, nattevagter eller psykisk belastende arbejdsopgaver.

Husk: I skal også passe på jer selv. En medarbejders graviditet må ikke betyde, at kollegerne bliver overbelastede. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at der er ressourcer til, at opgaverne kan løses, selvom en eller flere medarbejdere er gravide.

4. Her skal I passe på

Blandt de mest almindelige belastninger, som kan give gener for den gravide, er gentagne og tunge løft, langvarigt stående eller gående arbejde samt skiftende arbejdstider og natarbejde. Men det er svært at sige præcist hvilke arbejdsopgaver, den gravide bør undgå. Det kommer an på en konkret vurdering, som bedst laves med en arbejdspladsvurdering, APV.

Fysiske påvirkninger: Arbejdstilsynet har udarbejdet AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Den beskriver den gravides og arbejdsgiverens pligter og rettigheder i forhold til arbejdsmiljøet, og hvordan I skal undgå påvirkninger, som kan udgøre en fare for fosteret eller graviditeten og for det nyfødte barn under den efterfølgende amning.

  • Fysiske påvirkninger er bl.a. tunge løft, stød og vibrationer, støj og ultralyd, visse typer af stråling (fx på hospitaler og i industrien), ekstrem varme og kulde, langvarigt stående eller gående arbejde samt risikoen for vold.
  • Smitsomme påvirkninger er risikoen for at blive smittet med sygdomme, som kan skade dit foster, fx røde hunde, toxoplasmose (haresyge), skoldkopper, leverbetændelse, papegøjesyge eller smitte med cytomegalovirus.
  • Kemiske påvirkninger kommer fra stoffer og materialer som fx kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer, anæstesistoffer, cytostatika og andre lægemidler. Arbejdsgiveren skal lave en konkret risikovurdering af arbejde med stoffer, som er mærket med de faremærker, som er angivet i vejledningen.

Psykiske påvirkninger: Graviditeten kan gøre medarbejderen mere følsom overfor stress, højt arbejdspres, konflikter og andre forhold i det psykiske arbejdsmiljø. Den gravide kan have brug for, at kolleger og ledelse viser forståelse og tager hensyn. Hun har også brug for at blive skånet for fx nattevagter og for opgaver, som giver risiko for vold og trusler.

 

5. Fravær og fastholdelse

I Danmark er en tredjedel af alle gravide langtidssygemeldt, og i gennemsnit har de 48 fraværsdage under graviditeten. Det er en belastning for både virksomheden og den gravide selv. Begge parter har således en fælles interesse i at sikre et godt arbejdsmiljø, som gør det lettere for den gravide at arbejde helt frem til, at hun går på barselsorlov.

Oftest er årsagen til sygemelding almindelige graviditetsgener såsom kvalme, lændesmerter og plukveer, der forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem arbejdsbelastninger og sygefravær under graviditeten.

Det kan I gøre: Fastholdelse handler først og fremmest om at tilpasse det daglige arbejde, så den gravide belastes mindst muligt. Det følger også af Arbejdstilsynets regler. Samtidig vil fleksibilitet i fx mødetider, mulighed for pauser og hjemmearbejde gøre det muligt for den gravide at passe sit arbejde trods morgenkvalme og andre gener. Endelig er opbakning og forståelse fra kolleger og leder med til at fastholde den gravide på arbejdet.

Tip: Læs mere om reglerne for sygemelding, løn under sygdom, sygedagpenge og barselsdagpenge i afsnittet Love og regler.

Tip: Læs mere om, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet for den gravide i afsnittet om Inspiration og værktøj.

6. Ni gode råd til arbejdspladsen

Dialog og samarbejde: Tal åbent sammen om de udfordringer, som graviditeten kan give - både for den gravide og for kolleger og ledelse, som skal have tingene til at hænge sammen. Mange problemer kan løses med fleksibilitet og god vilje.

Skab variation i det daglige arbejde: Det er hverken godt at sidde ned en hel dag eller at stå og gå hele arbejdsdagen. Det gælder for alle, men i særlig grad for gravide.

Mulighed for pauser: Den gravide kan under hele graviditeten have brug for ekstra pauser, fx på grund af kvalme eller fordi hun har brug for mindre og hyppige måltider.

Mulighed for hvile: Særligt sidst i graviditeten har den gravide brug for et sted at lægge sig og få benene op i løbet af arbejdsdagen.

Tilrettelæggelse af arbejdstiden: Det er en fordel for både den gravide og for hele arbejdspladsen, at arbejdstiden kan tilpasses og tilrettelægges, så den passer bedst muligt ift. den gravides vilkår og opgaverne i arbejdet. Den gravide kan fx møde senere, hvis hun har stærk morgenkvalme i stedet for at tage en hel sygedag.

Reducer arbejdsmængden: Gå opgaverne igennem, og bliv enige om, hvor I kan tage toppen af arbejdspresset. Undgå overarbejde, undgå så vidt muligt natarbejde og skiftende arbejdstider, og diskuter muligheden for nedsat tid.

Prioriter opgaverne i fællesskab, så I har en fælles forståelse af, hvad der er vigtigst.

Delvist fravær: Undersøg mulighederne for delvist fravær og tidsbegrænset fravær, fx indtil et problem bliver løst, og en omplacering kan finde sted.

Opbakning fra kollegerne: Skab tryghed til, at den gravide kan bede om hjælp, hvis hun har en dårlig dag, hvor graviditeten kræver meget af hende.

7. Tre konkrete metoder

Når arbejdspladsen skal sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for gravide og ammende, er der især tre metoder, I kan bruge:

APV for gravide: Den gravide medarbejder har ret til en arbejdspladsvurdering, APV, der sætter fokus på arbejdsmiljøet som gravid. Det kan ske som en del af den almindelige 3-årige APV, eller når arbejdspladsen får besked om, at en medarbejder er gravid. APV'en skal vurdere, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.
Læs mere om APV og hent værktøjer til APV her 

Graviditetssamtaler: Det er en god idé, at nærmeste leder inviterer den gravide medarbejder til en samtale om graviditet og arbejde, kort tid efter I er blevet bekendt med graviditeten. Læg gerne flere samtaler i kalenderen med det samme. En tæt dialog gennem hele graviditeten er med til at skabe tryghed hos den gravide. Nogle ledere kan være beklemte ved en sådan samtale, fordi de oplever den som meget personlig. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at samtalen er i begge parters interesse.

Graviditetspolitik: Arbejdstilsynet anbefaler, at arbejdsgiveren udarbejder en politik for gravide, der beskriver, hvordan arbejdspladsen reagerer på en graviditet ift. arbejdspladsvurdering, APV, risikovurdering, aflastning, fritagelse, omplacering m.v. En graviditetspolitik gør det synligt for alle – den gravide, kolleger og ledelse – hvad der skal ske, når en medarbejder bliver gravid.
Se eksempler på graviditetspolitikker her