Love og regler om graviditet og job
Love og regler om graviditet og job
Reglerne om gravide og ammendes arbejdsmiljø findes først og fremmest i to bestemmelser fra Arbejdstilsynet. Desuden er der en række regler om fravær og sygemelding, som kan være vigtige at kende. Få overblikket, og find links her.
AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø er den centrale vejledning på området. Den handler om, hvordan arbejdsgiveren kan sikre den gravide eller ammende imod påvirkninger, der kan skade det ufødte og det nyfødte barn. Se hele vejledningen på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet. AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerheds-organisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor en virksomhed har fulgt en AT-vejledning.
Vejledningen er teknisk og kan virke overvældende. Men for de fleste jobfunktioner er det i praksis ikke så indviklet at lave en arbejdspladsvurdering, APV, og en risikovurdering. I kan finde forslag til APV-skemaer og metoder i afsnittet Inspiration og værktøj.
Reglerne på området: Vejledninger begynder med at samle op på de vigtigste regler:
- Arbejdsgiveren skal – når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – sørge for, at der i arbejdspladsvurderingen sker en vurdering af, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for fosteret, graviditeten eller den efterfølgende amning.
- Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal han/hun foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge:
- Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt:
- Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt:
- Overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt:
- Beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde.
Påvirkninger, der kan udgøre en fare: Derefter gennemgår vejledningen i detaljer de påvirkninger, som kan medføre en risiko for den gravide eller ammende - og som man skal tjekke, når man vurderer risikoen:
- Fysiske påvirkninger er bl.a. tunge løft, stød og vibrationer, støj og ultralyd, visse typer af stråling (fx på hospitaler og i industrien), ekstrem varme og kulde, langvarigt stående eller gående arbejde samt risikoen for vold.
- Smitsomme påvirkninger handler om risikoen for at blive smittet med sygdomme, som kan skade fosteret, fx røde hunde, toxoplasmose (haresyge), skoldkopper, leverbetændelse, papegøjesyge eller smitte med cytomegalovirus.
- Kemiske påvirkninger handler om stoffer og materialer, som fx kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer, eller anæstesistoffer, cytostatika og andre lægemidler. Arbejdsgiveren skal lave en konkret risikovurdering af arbejdet med stoffer, som er mærket med de faremærker, der er angivet i vejledningen.
- Arbejde om natten handler om, at gravide med natarbejde mere end 1 gang om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort. Hvis den gravide har mere end tre nattevagter i træk, har hun desuden forøget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Svært overvægtige gravide med natarbejde er særligt udsatte for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
Tip: Læs mere om de forskellige påvirkninger, og hvordan man på arbejdspladsen kan forebygge risiko i afsnittet Fakta: Hvad er et godt arbejdsmiljø?.
AT-bekendtgørelse 1234 om arbejdets udførelse er en overordnet bestemmelse om, hvordan arbejdet skal foregå på en sikker og forsvarlig måde på alle danske arbejdspladser.
Bekendtgørelsen er udarbejdet af Arbejdstilsynet, og den har bindende retsvirkning. Det vil sige, at arbejdsgiveren kan blive straffet, hvis reglerne ikke bliver overholdt.
Se hele bekendtgørelsen på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Bestemmelser for gravide og ammende: I §8 findes også en række særlige bestemmelser, som gælder, når en medarbejder er gravid eller ammer. De handler om, at arbejdsgiveren har pligt til at beskytte den gravide eller ammende mod risiko.
Arbejdsgiveren skal derfor vurdere sikkerhed og sundhed i den gravides arbejde, og han/hun skal sørge for, at risikoen bliver fjernet. Det skal ske enten ved at ændre arbejdsstedet eller ved at ændre den måde, arbejdet er tilrettelagt på. Hvis det ikke er nok, skal den gravide sættes til andet arbejde.
Bekendtgørelsens bestemmelser er foldet mere ud i AT-vejledning A.1.8-5 om gravide og ammendes arbejdsmiljø.
Arbejdsgiverens pligter: Bekendtgørelsen har også nogle generelle bestemmelser om arbejdsgiverens pligter, som er relevante, når I skal undersøge arbejdsmiljøet for en gravid eller ammende medarbejder:
§ 7. siger, at "arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed".
§ 6 a. siger, at "arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen". APV'en er dermed det helt centrale værktøj, når I skal vurdere arbejdsmiljøet - både for gravide og for øvrige medarbejdere.
Læs mere om arbejdsgiverens pligter i afsnittet Til arbejdspladsen, og hent skemaer og metoder til APV i afsnittet Inspiration og værktøj.
Barselsloven beskriver reglerne for barselsorlov og barselsdagpenge. Den indeholder nogle bestemmelser, som hænger sammen med arbejdsmiljøet under graviditeten.
Barselslovens §6 handler om fravær under graviditeten. Den siger overordnet, at den gravide har ret til fravær fra arbejdet, når der skønnes at være fire uger til fødslen.
I stk. 2.2. står der desuden, at den gravide har ret til fravær inden de fire uger, hvis "arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse".
Som udgangspunkt gælder der de samme regler for sygdom og sygefravær for alle medarbejdere - uanset om de er gravide eller ej. Men hvis den gravides fravær hænger sammen med arbejdet eller arbejdsmiljøet, træder særlige regler i kraft.
Inden en evt. sygemelding er det vigtigt, at den gravide og hendes leder undersøger, om det er muligt at tilpasse arbejdet og opgaverne, så en sygemelding kan undgås.
Hvis den gravide bliver syg, skal den praktiserende læge tage stilling til, om hun har behov for hel eller delvis sygemelding og sygemeldingens længde. Den praktiserende læge skal også vurdere, om sygdommen har sammenhæng med arbejdet og arbejdsmiljøet.
Fraværsmelding: Hvis lægen vurderer, at der er en risiko for fosterskader i arbejdsmiljøet, og arbejdsgiveren ikke kan løse problemet, kan lægen give en fraværsmelding - enten i nogle timer om dagen eller i en afgrænset periode. Det betyder, at den gravide skal blive hjemme, til risikoen er fjernet, og at hun er berettiget til løn/dagpenge under fraværet. Hvis arbejdspladsen finder en passende løsning på problemet, kan arbejdsgiveren bede den gravide om at komme tilbage på arbejdet.
Hvis lægen ikke selv kan foretage denne vurdering, kan lægen henvise den gravide til en arbejdsmedicinsk klinik. Den gravide bliver herefter indkaldt til en undersøgelse og en vurdering af arbejdsmiljøet. Arbejdsmedicinsk klinik kan også give råd til den gravide og til arbejdsgiveren om, hvad der skal til for at fjerne risikoen og få den gravide tilbage på arbejde.
Den gravide kan også selv henvende sig til arbejdsmedicinsk klinik. Hun kan også blive henvist af sin arbejdsgiver, sin fagforening eller af arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen. Konsultation og rådgivning er under alle omstændigheder gratis.
Find den nærmeste arbejdsmedicinske klinik her.
Læs mere om sygemelding og barselsdagpenge på borger.dk.
Læs mere: Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har udarbejdet en pjece, som beskriver regler og rammer for graviditet, arbejdsmiljø og sygemelding. Hent pjecen som pdf her.
En medarbejder, der er gravid eller på barsel, er særligt beskyttet mod opsigelse ifølge Ligebehandlingsloven. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke må opsige lønmodtageren på grund af graviditet eller barsel. Beskyttelsen gælder også for mandlige lønmodtagere, der er på barselsorlov.
Ligebehandlingslovens §1 beskriver de områder, som loven dækker. Graviditet nævnes konkret i §1 og i §1 stk. 2:
§ 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen.