Til dig, som er gravid
Gravid med job - hvad nu?
De fleste kan passe deres job og udføre de fleste af deres daglige opgaver under graviditeten. Men der er en række forhold, som du selv og din arbejdsgiver skal tage højde for. Først og fremmest skal I sammen få overblik over dit arbejde, så I kan fjerne påvirkninger, der kan belaste eller skade dig selv eller dit barn.
Giv arbejdsgiveren besked. Når du opdager, at du er gravid, bør du straks fortælle det til din arbejdsgiver. Det er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan sikre, at dit daglige arbejde ikke udgør en risiko for det ufødte barn eller for dig selv og din graviditet.
Du skal under alle omstændigheder give din arbejdsgiver besked senest tre måneder før den forventede fødsel af hensyn til planlægningen af din barselsorlov.
Tal med din arbejdsmiljørepræsentant om, at du er gravid. Arbejdsmiljøgruppen har en række opgaver i forbindelse med din graviditet. Din arbejdsmiljørepræsentant kan også give dig gode råd om dit arbejdsmiljø.
Aftal med din chef, hvordan du kan få fleksibilitet og nedsat belastning i hverdagen. Hvor er det vigtigt, at du giver dig fuldt ud, og hvor kan der måske være lidt færre opgaver? Lav gerne en aftale om, at I taler sammen nogle gange i løbet af graviditeten, så I løbende kan følge op.
Vær opmærksom. Du kan selv gøre meget ved at være opmærksom på de opgaver, du udfører, og sige til, hvis der er noget, du synes, er belastende eller bør være anderledes.
Overvej: Hvis du har svært ved at tale med din chef om dine udfordringer på jobbet, kan du i første omgang snakke med en kollega, som du har tillid til, eller med din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Du kan også henvende dig til din fagforening.
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at du kan udføre dit arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Det står i §15 i Lov om arbejdsmiljø. Det betyder, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at du ikke bliver udsat for påvirkninger eller belastninger, som kan udgøre en fare for dit ufødte barn eller dig selv.
Gennemgang af dit daglige arbejde. Når arbejdsgiveren får besked om, at du er gravid, skal han eller hun straks sørge for, at dit daglige arbejde bliver gennemgået. I skal vurdere, om du er udsat for påvirkninger, som kan være til fare for barnet eller dig selv og din graviditet.
Arbejdspladsvurdering, APV, er det mest almindelige redskab til at gennemgå dit daglige arbejde og vurdere, om der er en risiko. APV'en kan udføres på mange forskellige måder, men den skal altid laves af lederen og arbejdsmiljørepræsentanten i fællesskab. Læs mere om APV her.
Tilpasning af arbejdet. Hvis gennemgangen eller APV'en afdækker forhold, som kan udgøre en risiko for barnet eller din graviditet, skal arbejdsgiveren sørge for, at dit arbejde bliver tilpasset, så risikoen bliver fjernet. Du kan selv hjælpe ved at sige til, hvis du oplever, at der er noget, som belaster dig.
Tip: Måske har arbejdspladsen en graviditetspolitik, som beskriver, hvordan den støtter op om arbejdsmiljøet for gravide og ammende. I kan også have APV'er liggende fra tidligere gravide kolleger, som I kan tage afsæt i.
En graviditet kan være en belastning for kroppen, men det er meget forskelligt, hvordan den enkelte bliver påvirket undervejs i graviditeten. Din arbejdsgiver skal i samarbejde med dig tilrettelægge dit arbejde, så der tages størst muligt hensyn til din graviditet.
Især i de første måneder af graviditeten er det helt normalt at opleve kvalme, nogle endda kraftigt. Hvis du har kraftig morgenkvalme, så tal med din leder. I kan sammen planlægge, hvordan dagen hænger bedst sammen. Det kan fx være ift. mødetider, eller at du kan holde pauser i løbet af dagen, hvis kvalmen er slem.
De fleste gravide vil opleve, at de fysiske gener bliver værre i løbet af graviditeten. Især i den sidste del af graviditeten vil din mave være så stor, at du bør undgå at løfte og bære. Ellers bliver din krop belastet for meget.
Dit arbejde skal tilrettelægges, så du kan skifte mellem siddende, stående og gående arbejde. Ekstra pauser og mulighed for at ligge ned i løbet af arbejdsdagen kan være med til at afhjælpe fx hævede ben. Simple løsninger, som fx at have mulighed for at få benene lidt op, kan forebygge meget besvær.
Tal med din chef om, hvordan I bedst kan tilrettelægge og prioritere dine opgaver. Prøv, om I kan lægge tre samtaler i kalenderen i løbet af graviditeten, så I kan lave ændringer i dit daglige arbejde, hvis det er nødvendigt. I kan ikke vide i 12. uge, hvad du kan klare i 25. uge.
Pas på dig selv: Vær opmærksom på de signaler, din krop sender dig. Husk at variere dine arbejdsstillinger. Det er hverken godt kun at sidde eller stå/gå en hel dag. Hvis du har meget stillesiddende arbejde, så kom op og stå bare 5-10 min. et par gange i løbet af arbejdsdagen.
Bed om hjælp: Hvis du har en dårlig dag, hvor din graviditet kræver meget af dig, så sig det gerne til dine kolleger. På den måde får de mulighed for at være imødekommende.
Hold dig i form: Er du vant til at dyrke motion, kan du roligt fortsætte under graviditeten. Hvis du ikke har dyrket motion, før du blev gravid, er det en god idé at begynde nu. Det er en fordel for både dig og dit barn, at du holder dig i god fysisk form ved at dyrke motion i graviditeten.
Læs mere om træning og graviditet på sundhed.dk.
Husk: Det er til alles fordel, at du bliver på jobbet og ikke er nødt til at melde dig syg. Det er bedre for både kollegerne og din arbejdsgiver, at du udfører dit arbejde 75 %, end at du bliver sygemeldt.
Når du bliver gravid, skal din arbejdsgiver lave en konkret risikovurdering af dit arbejde. Det skal sikre, at du ikke bliver udsat for fysiske, smitsomme eller kemiske påvirkninger, som kan udgøre en fare for det ufødte barn eller for dig selv - også i forbindelse med din amning efter fødslen.
Hvis I konstaterer, at der er en risiko (stor eller lille), er det arbejdsgiverens opgave at tilpasse arbejdet. Det kan fx være ved at ændre arbejdsstedet, ved at ændre planlægningen af dine opgaver, eller ved at flytte dig til andre opgaver.
Mange forskellige forhold kan belaste dig under graviditeten. Blandt de mest almindelige belastninger, I skal være opmærksomme på, er gentagne og tunge løft, langvarigt stående eller gående arbejde samt skiftende arbejdstider og natarbejde. Men det er svært at sige præcist hvilke arbejdsopgaver, du skal undgå. Det kommer an på en konkret vurdering af dine arbejdsopgaver, din fysik og den måde, dit arbejde er tilrettelagt på.
Fysiske påvirkninger: Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Den beskriver dine og arbejdsgiverens pligter og rettigheder i forhold til arbejdsmiljøet. Den beskriver også, hvordan I skal undgå påvirkninger, som kan udgøre en fare for det ufødte barn eller for dig selv.
- Fysiske påvirkninger er bl.a. tunge løft, stød og vibrationer, støj og ultralyd, visse typer af stråling (fx på hospitaler og i industrien), ekstrem varme og kulde, langvarigt stående eller gående arbejde samt risikoen for vold.
- Smitsomme påvirkninger er risikoen for at blive smittet med sygdomme, som kan skade dit foster, fx røde hunde, toxoplasmose (haresyge), skoldkopper, leverbetændelse, papegøjesyge eller smitte med cytomegalovirus.
- Kemiske påvirkninger kan komme fra stoffer og materialer som fx kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer, anæstesistoffer, cytostatika og andre lægemidler. Arbejdsgiveren skal lave en konkret risikovurdering af dit arbejde med stoffer, som er mærket med de faremærker, der er angivet i vejledningen. De kemiske påvirkninger er specielt vigtige at undgå under selve graviditeten, men I skal også være opmærksomme på risikoen, når du ammer efter fødslen.
- Natarbejde mere end 1 gang om ugen kan give dig en øget risiko for ufrivillig abort. Hvis du har mere end tre nattevagter i træk, har du desuden forøget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Din arbejdsgiver skal vurdere, om du har brug for ændrede arbejdstider, fx i form af kortere vagter, begrænsning af natarbejde eller fritagelse fra natarbejde. Ved arbejde om natten forstås fast natarbejde, skifteholdsarbejde og skiftende arbejdstider med nattevagter o.l.
Psykiske påvirkninger: Din graviditet kan betyde, at du er mere følsom over for stress, højt arbejdspres, konflikter og andre forhold i det psykiske arbejdsmiljø. Du kan have brug for, at kolleger og ledelse viser forståelse og tager hensyn. Du kan også have brug for at blive skånet for fx nattevagter og for opgaver, som giver risiko for vold og trusler.
Læs mere: Hvad er et godt arbejdsmiljø?
Flere belastninger samtidig: Hvis du er udsat for flere belastninger samtidig, stiger risikoen for, at du må melde dig syg. Det kan fx være, hvis du både har krævende opgaver, lav indflydelse på dit arbejde, meget gående/stående arbejde, aften- og natarbejde og tunge løft i dit arbejde.
Som udgangspunkt gælder der de samme regler for sygdom og sygefravær for alle medarbejdere - uanset om de er gravide eller ej. Men hvis dit sygefravær hænger sammen med arbejdet eller arbejdsmiljøet, træder særlige regler i kraft.
Lægen og arbejdsmedicinsk klinik
- Hvis du bliver syg, skal din praktiserende læge tage stilling til, om du har behov for hel eller delvis sygemelding og sygemeldingens længde. Din læge skal også vurdere, om sygdommen hænger sammen med arbejdet og arbejdsmiljøet eller ej.
- Hvis lægen vurderer, at der er en risiko for fosterskader i arbejdsmiljøet, kan han eller hun give dig en fraværsmelding. Det betyder, at du skal blive hjemme, til risikoen er fjernet, og at du er berettiget til løn/dagpenge under fraværet.
- Hvis lægen ikke selv kan foretage denne vurdering, kan lægen henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik, som indkalder dig til en undersøgelse og en vurdering af arbejdsmiljøet. Arbejdsmedicinsk klinik kan også give råd til dig og til din arbejdsgiver om, hvad der skal til for at fjerne risikoen og få dig tilbage på arbejde.
- Du kan også selv henvende dig til arbejdsmedicinsk klinik, eller du kan blive henvist af din arbejdsgiver, fagforening eller af arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads. Konsultation og rådgivning er under alle omstændigheder gratis
Se alle arbejdsmedicinske klinikker på Arbejdstilsynets hjemmeside
Giv arbejdspladsen besked: Hvis din sygdom kan hænge sammen med dit arbejde og skyldes fysiske eller psykiske belastninger, skal du gøre din arbejdsgiver og din arbejdsmiljørepræsentant opmærksomme på det. Hvis du bliver syg af dit arbejde, skal arbejdsforholdene ændres, eller du skal flyttes til andre opgaver. Hvis det ikke er muligt, skal du hjemsendes.
Løn og dagpenge under fravær: Hvis du bliver sygemeldt og/eller får en fraværsmelding af lægen på grund af din graviditet, har du ret til enten løn eller dagpenge - alt afhængig af, hvordan du er ansat, og hvad der står i din overenskomst.
Læs mere om sygemelding, fravær, dagpenge og beskyttelse mod afskedigelse i afsnittet Love og regler om graviditet og job
Husk: Mange sygemeldinger i graviditeten kan undgås, hvis arbejdspladsen tager hensyn til din graviditet og dine særlige behov i hverdagen. En god dialog med din leder er det bedste sted at starte.